Hos ST Skoleinventar arbejder vi målrettet med at reducere miljøpåvirkningen fra vores produktion og produkter – både ved at dokumentere vores indsatser og ved løbende at forbedre dem. Vores tilgang er forankret i konkret data, gennemsigtighed og et ønske om at støtte vores kunder i at træffe informerede og ansvarlige valg.
Har du brug for yderligere data eller specifik dokumentation om materialer deler vi det gerne.
Kontakt os på telefon +45 9737 1188 eller send en mail til info@st-skoleinventar.dk – vi er klar til at hjælpe dig med dit projekt
Dansk produktion
Vi går forrest, når det handler om at reducere vores miljøpåvirkning. Vi producerer på egen fabrik i Danmark og dermed lokalt. Med Klimakompasset analyserer vi nøje vores produkters klimafodaftryk, så vi kan optimere og tage ansvar for hver eneste detalje.
Positivt bidrag til TCO regnskabet
Med produktløsninger fra ST sikres et positivt bidrag til TCO regnskabet på grund af den høje kvalitet i form af styrke og holdbarhed og giver dermed omkostningsbesparelser i løbet af produkternes levetid og desuden besparelser i forhold til CO2 besparelser pga. udskydning af genanskaffelsesomkostningerne.
Tag endelig fat i os, hvis du vil høre mere.
DGNB-certificeret byggeri
Vi tilbyder dokumentation på inventarløsninger, som kan understøtte DGNB-certificeret byggeri, herunder supplerende miljødata og materialespecifikationer.
Miljømærket byggeri
Flere af vores produkter kan indgå i Svanemærkede projekter, hvilket betyder, at de lever op til høje krav.
Kontakt os gerne såfremt du vil høre mere.
EPD'er
Vi arbejder tæt sammen med vores underleverandører og har miljøvaredeklarationer (EPD’er) på råvarematerialer vi anvender, Dette sikrer fuld gennemsigtighed og dokumentation for bæredygtigheden i vores materialer. Dokumentation kan fremsendes ved forespørgsel.
Datablade
På hver standard produktside finder du alt, hvad du behøver at vide – fra tekniske specifikationer og materialebeskrivelser til monterings- og vedligeholdelsesvejledninger. Det giver dig et hurtigt og overskueligt overblik over den enkelte løsning direkte dér, hvor du har brug for det.
CE mærket puslebord
ST's egenproducerede puslebord er CE-mærket og opfylder alle krav indenfor Dansk Standard. Puslebordet findes i flere versioner og er ideel til enhver daginstitution, der vil sikre et godt arbejdsmiljø.
Vedligeholdelse
Vores løsninger er udviklet med fokus på nem installation og lang levetid.
For at sikre optimal funktion og et flot udseende i mange år, anbefaler vi at følge vores vejledning til rengøring, pleje og eventuelle justeringer, så inventaret bevarer både styrke og æstetik.
Ved regelmæssig vedligeholdelse kan du forvente en løsning, der holder til daglig brug og bevarer sit udtryk gennem hele levetiden.
Materialer og samarbejdsprodukter
ST stiller krav ved materialevalg og produktkonstruktion. Produkter og komponenter velegnet til formålet og designet til lang levetid. Vi stiller på vegne af vores kunder høje miljøkrav til vores leverandører og i forbindelse med fremstilling af nye produkter vælger vi materialer, tilbehør og fremstillingsmetoder, der ud fra et miljømæssigt synspunkt er bedst med henblik på at minimere miljøbelastningen.
Bortskaffelse
Ved renovering af faglokaler eller udskiftning af inventar opstår ofte behov for korrekt bortskaffelse – især i lokaler, hvor der arbejdes med farlige stoffer. ST sikrer, at inventaret er designet til både at kunne demonteres og bortskaffes forsvarligt.
Vi tilbyder professionel håndtering og bortskaffelse som en del af vores service – med fokus på sikkerhed og gældende procedurer.
Genanvendelse af overskudstræ
Vi anvender dansk producerede spånplader og melaminplader, hvor andelen af regenereret træ er op mod 100 %. Spånpladerne bliver produceret af overskudsmateriale fra de danske skove samt træ- og møbelindustrien.
Ved at anvende spånplader, som er produceret af genanvendt affaldstræ, bidrager ST til at nedbringe energiforbruget og forlænge træernes livscyklus.
Arbejdsmiljø - optimering af arbejdsmiljø
Ud over vores miljøindsatser arbejder vi for at sikre et godt og sikkert arbejdsmiljø – både i produktionen og i de rum, hvor vores inventarløsninger anvendes.
Vi tænker akustik, ergonomi og hygiejne ind i vores produktdesign og rådgivning.
CO2 neutral og vedvarende energi fra danske vindmøller
I produktionen af inventarløsninger støtter ST den grønne omstilling ved udelukkende at anvende CO2 neutral og vedvarende vindenergi fra danske vindmøller i produktionen.
I de innovative processer har vi også fokus på, at løsningerne skal være energivenlige og/eller kunne bidrage til at nedbringe energiforbruget. I fremtiden forventer vi at lancere flere energirelevante løsninger, produkter og komponenter til markedet igennem vores kontinuerlige innovationsprojekter. Vi glæder os til at fortælle mere løbende.