Skærbæk Skole

Skoleprojekt fra start til slut

ST Skoleinventar har leveret inventar til følgende lokaler: 

Lærer forberedelse, garderobe, depot, Natur og Teknik, Grovværksted, Finværksted, SFO, Fordybelse, Skozone, Tekøkken, Formidling, depot science, Køkken.

Det er en helt nybygget skole og vi har haft et 3D kamera med for at vise projektet som det ser ud til slut: https://bit.ly/38fuMOZ

År: 2021

  Bliv ringet op ⬇

Arkitekten: ”God sparringspartner med stor ekspertise”

I sommeren 2020 stod Skærbæk Skole, en bygherreleverance for Tønder Kommune, klar. ST Skoleinventar har leveret alt fast inventar, garderobe, skabe og faglokaler til madkundskab, fysik, billedkunst samt håndværk og design.

Opgaven med inventar til Skærbæk Skole er en spændende og klassisk opgave for ST Skoleinventar. Dog er ingen projekter ens – og mange års erfaringer med at skabe gode læringsrum har endnu en gang været i spil.

Forud for afleveringen af projektet ligger en lang proces med både kreative, praktiske og tekniske opgaver. Som projektleder på arkitektdelen vedrørende Skærbæk Skole har Thomas Ushus, arkitekt med speciale i Uddannelse fra Friis & Moltke, spillet en central rolle:

- Projektet har naturligvis været i udbud, og vi har været med fra starten, hvor vi havde Tønder Kommunes byggeprogram med beskrivelse af fast inventar og faglokaler. Her har bygherre allerede gjort sig tanker om, hvad de skal bruge og snakket med faglærerne, fortæller han og fortsætter:

- Herfra er vi med inde og definere udbudsmaterialet. Her har vi også trukket på ST Skoleinventar og deres erfaringer. Vi har arbejdet med dem før om faglokaler, hvilket vi har rigtig gode erfaringer med, og derfor var det også vores anbefaling til Tønder Kommune at gå med ST Skoleinventar.

 

Citat arkitekt

En god sparringspartner og en fælles opgave

De gode erfaringer, som Thomas Ushus fra Friis & Moltke tidligere har gjort sig med ST Skoleinventar, er blevet fornyet med Skærbæk Skole. Særligt engagementet og deres store viden på området har gjort indtryk:

- Oplevelsen med ST Skoleinventar har været meget god. Der er få folk på projektet, hvilket er positivt og er med til at sikre kvaliteten. Samtidig har ST Skoleinventar grebet projektet professionelt an, og vi har fået rigtig meget ud af deres store viden på feltet, også til lovkrav på området, lyder det rosende fra arkitekten, der fortsætter:

- De har forskellige løsninger at byde ind med, og vi blev godt oplyst. På mødet med konsulenten havde han prøver på flere materialer med og gav anbefalinger ud fra deres erfaringer om, hvad der holder bedst.

Derfor er det også uden tøven, at Thomas Ushus sender anbefalingen om ST Skoleinventar videre til andre:

- Jeg vil anbefale andre at vælge ST Skoleinventar, fordi de har stor ekspertise og er meget professionelle. De har været gode sparringspartnere for os i projektet, hvor de har taget ejerskab og gjort det til en fælles opgave.

Engagementet fra ST Skoleinventar har ikke kun betydning for valget af materialer og inventar. Det har ifølge Thomas Ushus desuden sikret en bedre proces og bedre resultat:

- Ofte leverer vi et færdigt hus, som skal have inventar, men vi vil rigtig gerne have leverandører som ST Skoleinventar med tidligt i processen, som de var her på Skærbæk Skole. Det giver os mulighed for at skræddersy projektet endnu mere. Eksempelvis med noget så simpelt som placering af stikkontakter i faglokalerne, men også i de større linjer.

Kvalitet og holdbarhed i fokus

Hos ST Skoleinventar har konsulent Henrik Søndberg stået i spidsen for mange skoleprojekter, heriblandt Skærbæk Skole. Han husker særligt projektet for, hvor vigtigt det var for alle parter, både bygherre og arkitekt, at ST Skoleinventar kunne levere kvalitet og holdbarhed.

For at sikre netop kvaliteten og holdbarheden er der brugt et særligt hængsel, som for mange er karakteristisk for ST Skoleinventar:

- Der er selvfølge høje krav om kvalitet i et projekt som det her i Skærbæk. Inventaret skal kunne holde til at blive brugt i skolesammenhæng, som jo godt kan slide lidt ekstra på det, siger han og uddyber:

- Derfor har vi brugt vores Hercules-hængsel, der er officielt styrketestet ved DTU. Normalt kan et hængsel klare 35-40 kg. Vores Hercules-hængsel kan klare 150 kg. Forestil dig et klassisk 60 cm vaskeskab, hvor lågen åbnes 90 grader. Ved en belastning på 150 kg - længst væk fra hængslet, er der 0 % nedbøjning og slet ingen deformering, forklarer Henrik Søndberg.

Siden afleveringen af det færdige resultat har Henrik Søndberg kun fået positive tilbagemeldinger på både udseende og kvalitet.

 

Vil du vide mere?
Du er altid velkommen til at kontakte ST Skoleinventar, hvis du har et skoleprojekt på trapperne. Det samme gælder, hvis du har spørgsmål til projektet på Skærbæk Skole eller til vores produkter generelt. Du kan fange os på 9737 1188 eller info@st-skoleinventar.dk.