Virtuel Præsentation

Virtuel præsentation - tag et kig ind i et af vores skoleprojekter i 3D

Hvert enkelt faglokale stiller store krav til kvalitet og holdbarhed. Lige fra materialevalg til overflade og indretningsløsning. I denne 3D scanning ses indblik af vores løsning på den nye Skærbæk Distriktsskole, hvor faglokaler; Madkundskab, Billedkunst, Finværksted, Grovværksted, Naturfag, Science lab og formidling, Personalerum og Garderobe og klasselokaler er blevet scannet.

Der kan være mange forskellige løsninger til den helt rette indretning af faglokaler og vores konsulenter kommer gerne forbi og tager en snak med jer og laver en opmåling på hvad der kan lade sig gøre i lige præcist jeres tilfælde.

Se vores indretning på Skærbæk Distriktsskole  |  Bliv ringet op ⬇

Den ideelle indretning på skolen

Det er først og fremmest vigtigt at funktionaliteten er i højsæde og at elever og personale har et godt arbejdsmiljø. Ved Naturfag og lignende vil der være krav om udsugning og opbevaring af kemikalier, mens der i klasselokaler og billedkunst er mere frit spil.

Vi er dygtige til at finde frem til den rette løsning for jer hos ST Skoleinventar. Vi har masser af erfaring med både små og store løsninger til folkeskoler, kollegier og andre steder hvor funktionalitet er vigtig.

Virtuel tur Science lokale 

Udstyret med alt hvad der er brug for til undervisningen. Opbevaringsplads til kemikalier og udsugning til øerne sikrer gode undervisningsforhold. Aktive forsøgsområder med plads til praktiske eksperimenter samt en lærerarbejdsplads med et godt overblik.

Et gennemført sciencelab højner læringsniveauet. Det giver motivation til eleverne, når lokaltet er varieret og opfordrer til eksperimenter og udfordrer indlæringsmiljø og det traditionelle faglokale. 

Personalerum virtuel tur

Der stilles store krav til kvalitet og holdbarhed, når talen falder på faglokalerne i folkeskolen. Det bør der også til et personalekøkken, hvor der er meget naturlig aktivitet. Ved at lade personalekøkkenet være en samlet del af inventarpakken, er der skabt et brugertilpasset design og en indretning af samme styrke som i faglokalerne. Det giver inventar med lang levetid.

Vores klatrevæg til SFO'en

Indskolingen har fået plads til leg og læring, hvor klatretrappen og hyggerum, der er blevet foreslået af eleverne, scorer mange point. Der er plads til aktiv læring med klatring og lavet mange opholdspladser til spil og leg. Et varieret miljø, der sikrer mange muligheder for underholdning og plads til elevers kreativitet.