Vigerslev Allés Skole nomineret til RENOVER prisen 2016

11.08.2016

Den mere end 100 år gamle Vigerslev Allés Skole i Valby er gennem renovering blevet en skole i bevægelse. De lyse og lækre lokaler giver muligheder for differentieret undervisning og fleksible indretninger med stillezoner og aktive områder.

ST Skoleinventar er stolte over at have bidraget til den fleksible indretning med inventar til faglokalerne Madkundskab, Sløjd og Håndværk & Design.

Nøhr & Sigsgaard Arkitekter står bag helhedsrenoveringen, som har skabt et optimalt læringsmiljø på en moderne og energioptimeret skole – uden at gå på kompromis med de oprindelige arkitektoniske kvaliteter.

Vigerslev Allés Skole er ét ud af seks renoveringsprojekter, som er nomineret til RENOVER prisen 2016.

RENOVER prisens nomineringsudvalg har indstillet renoveringen af Vigerslev Allés Skole med følgende beskrivelse:

Det er på eksemplarisk vis lykkedes skolens ledelse, lærerne, rådgiverne og håndværkerne at give et bud på en helhedsrenovering på en måde, der overbevisende kombinerer folkeskolereformens pædagogiske principper med bæredygtighed og arkitektur af høj kvalitet.

Vinderen af RENOVER prisen 2016 kåres torsdag den 1. september.

 

Reference case: Vigerslev Allés Skole